Fri fragt ved køb over 499 kr.

SPAR 10% | Tilmeld vores nyhedsbrev

Dag-til-dag levering ved bestilling inden kl. 12

Hvad er forskellen på neglelak og gel polish?

Gel polish, uv-lak, gellak... Ja, man kan kalde det forskellig ting. Men hvad er forskellen egentlig på neglelak og gel polish? Læs med i artiklen her, hvor vi gør dig klogere på forskellen mellem gel polish og neglelak. Men også hvilke fordele der er ved at benytte den ene frem for den anden, når du skal have lavet et nyt sæt negle.

På billedet ovenfor påføres et lag base coat, som er det første lag der lægges på negleoverfladen, når man laver gel polish. Foto: Nailie

Gel polish og almindelig neglelak er to vidt forskellige negleprodukter. Formålet med begge produkter er i bund det samme. Nemlig at dekorere og forbedre udseendet af ens naturlige negle. Men dykker man ned i processen omkring at påføre produkterne på neglene, holdbarhed mv. Så er der stor forskel på dem.

5 GRUNDLÆGGENDE FORSKELLE MELLEM NEGLELAK OG GEL POLISH

Tager man udgangspunkt i virkning, proces for påførsel, fjernelse/aftagning og holdbarhed når man sammenligner gelenegle og almindelig neglelak, er der grundlæggende tale om 5 forskelle mellem neglelak og gelenegle:

  1. Hærdning
    Der er stor forskel på hærdningsprocessen, hvis man sammenligner gelenegle med almindelig neglelak. Almindelig neglelak lufttørrer over tid og kan tage op til 30 minutter eller mere for at hærde fuldstændigt. Gelenegle derimod kræver blot en UV/LED-lampe til at hærde. Alt efter styrken af lampen, tager det ikke mange minutter at hærde gelen, hvilket giver en mere holdbar og slidstærk overflade.
  2. Holdbarhed
    Gel polish er generelt mere holdbare end almindelig neglelak. Det skyldes at gelenegle opbygges i flere lag, hvor man starter med base coat (grundlag), efterfulgt af gel polish farven (farvelaget) og afslutningsvist top coat (overflade/beskyttelseslag). Gel polish kan derved holde i flere uger uden at skalle eller miste glansen, hvorimod almindelig neglelak har en tendens til at skalle og krakelere inden for få dage eller uger. Ligeledes er almindelig neglelak ikke ligeså slidstærk, hvilket ofte ses i form af neglelak der er ridset af.
  3. Tørringstid
    Almindelig neglelak kan tage lang tid at tørre fuldstændigt, mens gel polish hærder øjeblikket under UV/LED-lampe. På den måde slipper du med gel polish for at skulle bekymre dig om, at komme til at ødelægge dine neglekreationer ved at komme til at røre ved ting eller påføre flere lag.
  4. Fjernelse/aftagning
    Almindelig neglelak kan fjernes let ved hjælp af neglelakfjerner. Gel polish kræver dog en anden proces, når man skal fjerne/aftage produktet fra ens negle. Processen for at fjerne gel polish er længere, og det er meget vigtigt at man udfører aftagningen grundigt og er tålmodig. På den måde undgår man nemlig at skade sine naturlige negle. Når man skal fjerne gel polish, foregår det normalt ved at man filer det øverste lag af gelen for at bryde forseglingen, og derefter blødgøres gelen med acetone for at fjerne den helt. Det kan være en mere tidskrævende proces, der som nævnt kræver omhyggelighed og mere pleje. Hvis du påtænker at fjerne dine gel polish negle selv, anbefaler vi, at du benytter et aftagningskit. Kittet indeholder alt hvad du behøver for at fjerne gel polish fra dine negle. Se vores guide til, hvordan du fjerner gel polish.
  5. Fleksibilitet og naturligt udseende
    Almindelig neglelak er mere fleksibel og giver en mere naturlig følelse på neglene, mens gel polish kan føles lidt stivere på grund af det hærdede gelmateriale. Almindelig neglelak tillader også neglene at bøje og bevæge sig mere frit, mens gel polish er mere modstandsdygtige over for brud.

Læs mere: Hvad er gel polish?

FORDELE OG ULEMPER VED GELENEGLE OG ALMINDELIG NEGLELAK

Begge typer har deres fordele og ulemper, og det afhænger af dine præferencer og behov, om du skal vælge gele eller almindelig neglelak. Hvis du ønsker mere holdbare og langvarige negleresultater, der kræver mindre vedligeholdelse, kan gel polish være et godt valg. Hvis du foretrækker et mere fleksibelt og let fjernbart resultat, kan almindelig neglelak være det bedste valg.

I tabellerne nedenfor har vi forsøgt at opstille fordele og ulemper ved gel polish vs. almindelig neglelak på en overskuelig måde:

Fordele vel gelenegle og almindelig neglelak:

Gel polish

  • Langvarigt og holdbart resultat.
  • Modstandsdygtighed over for skaller og krakelering.
  • Glansfuldt og skinnende finish.
  • Mulighed for at skabe komplekse negledesigns og nail art.

Almindelig neglelak

  • Nemt at påføre.
  • Fleksibel og naturlig følelse på neglene.
  • Nemt at fjerne.

Ulemper ved gel polish og almindelig neglelak:

Gel polish

  • Kræver flere produkter. Kan dog købes samlet i et startkit.
  • Fjernelse kan være tidskrævende og kræver et aftagningskit.
  • Kan føles stivere på neglene.

Almindelig neglelak

  • Kortere holdbarhed.
  • Kræver flere lag.
  • Mulig risiko for at skalle.

HVORDAN KOMMER MAN I GANG MED AT LAVE GEL POLISH?

Har denne sammenligning mellem gel polish og almindelig neglelak givet dig mod på, at prøve kræfter med gellak? Så kan du lige nu spare penge ved at købe et startsæt til at lave gelenegle. Når du køber et startsæt hos Nailie medfølger der altid negleguides, så du nemt kan komme i gang med at lave gel polish negleselv derhjemme.

På billedet ovenfor ses Nailie’s Gel Polish Basic Kit. Kittet indeholder alt det basale til at lave gelenegle selv derhjemme. Foto: Nailie